Tiltrængt stabilisering efter to rekordår

Alumeco Group har hovedkontor i Odense, hvor vi råder over cirka 45.000 m2. Koncernen har 1000 ansatte fordelt på 12 lande.

Alumeco Group har netop afsluttet regnskabet for regnskabsåret 2022/2023, og det viser en samlet omsætning på 6,6 mia. kr. og et overskud på 227 mio. kr.

Efterdønninger fra corona

Den første halvdel af regnskabsåret kom lige i slipstrømmen på årene efter coronapandemien. I 2021 og 2022 var der mangel på metal i hele verden, og efterspørgslen pressede priserne op. Det gav to helt usædvanlige rekordregnskaber i træk i Alumeco Group – men det betød også udfordringer, da markedet blev normalt igen:

Alle har været presset af overlagre. Det har været et hårdt år, men vi føler, at vi er landet på benene igen.

Per Thanning Johansen, CEO, Alumeco Group

Ingen forandringer efter salg

Det netop afsluttede regnskabsår var også præget af, at Alumeco Group i julen 2022 blev solgt til Nordic Metal Holding Inc. Salget blev endeligt godkendt af konkurrencestyrelsen 30. juni 2023 ved regnskabsårets afslutning. Som tidligere beskrevet har ejerskiftet dog ikke som sådan betydning for Alumecos drift:

Vores nye ejerhar købt den plan, vi allerede har lagt. Den skal vi arbejde videre efter, så der sker ikke nogen forretningsmæssige ændringer på grund af ejerskiftet.

Per Thanning Johansen, CEO, Alumeco Group

Per Thanning Johansen forventer, at det igangværende regnskabsår kommer til at ligne det netop afsluttede.

Se årets nøgletal her:

Nøgletal i mio. kr. 2022/2023 2021/2022
Nettoomsætning 6.551 7.791
Resultat af primær drift 293 870
Overskud før skat 257 847
Nettoresultat 226 659
Egenkapital 1.299 1.356
Balancesum 2625 3.933
Gennemsnitligt antal ansatte 1028 1.038